Alkoholpolitik
Udgangspunktet er taget i ”Alkoholpolitik for Det Danske Spejderkorps”.
Baggrunden er at vi som ledere, er rollemønstre for de børn vi har ansvaret for, og at vi har et ansvar for at indtagelsen af alkohol ikke bliver et bindeled til aktiviteterne hos Charlottenlundspejderne.
Sådan gør vi hos Charlottenlundspejderne:
Vi indtager normalt ikke alkohol ved spejderaktiviteter.
Undtagelser :
På ture og lejre, kan alkohol være en del af aften lederhyggen. Charlottenlundspejderne accepterer ikke synligt berusede medlemmer og gæster ved vores aktiviteter.
Seniorer og ledere:
Det accepteres at seniorer (fyldt 16 år) og ledere drikker alkohol ved senior-/lederarrangementer i et sådan omfang, at andre ikke føler sig generede, og at det sker på en sådan måde, og i et sådan omfang at det på ingen måde virker skadende for Charlottenlundspejdernes omdømme.
Ansvar:
Bestyrelsen skal løbende revurdere og arbejde med holdninger til alkohol, samt holde øje med at retningslinjerne bliver fulgt.
For de forskellige arrangementer er det arrangementsledelsen der er ansvarlig for at retningslinjerne efterleves.
Vi holder os til gældende lovgivning omkring alkohol.
- 16 år – Øl / cider
- 18 år – Alt alkohol
Der er altid to ansvarlige ledere der ikke indtager alkohol.
Rygepolitik
Ingen rygning – overhoved!
Samværspolitik
Vi følger korpsets lov om børneattester, som indhentes på alle spejdere over 15 år og ledere, de opdateres hvert 2. år.
Forældre, som er med på mere end tre møder samt er med på ture med overnatning skal også have børneattest.
På ture og lejre, hvor ledere og spejdere på +15 år, sover sammen med spejderne under 18 år, er der minimum to ledere tilstede.
Mobil
Det er kun tilladt for børn at medbringe mobiltelefon, hvis det er forbundet med en spejderaktivitet.
Dette pga. vi mener at samvær med andre forhindres, når man ser ned i en skærm.