Charlottenlundspejderne - hvem er vi egentligt?
Gruppen er drevet på frivillige kræfter således er både bestyrelsesarbejdet og ledergruppen ubetalte.
Gruppens overordnede mål er at alle vores spejdere synes det er sjovt, fedt, vildt og udfordrende at komme til spejder hos os. Vi vil skabe en tid for vores spejdere, som er med til at udvikle dem, udfordre dem og ruste dem til at kunne ”klare sig selv” – samt tage ansvar for sig selv og hinanden. Vi vil gerne at spejder ikke længere betragtes, som at være lig med at være en nørd, men at det faktisk er supersejt at være spejder.
Er en traditionsrig gruppe. 1. Charlottenlund startede den 3/1-1911 og er dermed den 6. ældste gruppe i Danmark.
Vi har været 1, 2 og 3 Charlottenlund...
2. Charlottenlund startet 1945 men forsvandt igen efter 1946... I 1949 kom 3. Charlottenlund til og 1. og 3. Charlottenlund slås sammen i 1981 til Charlottenlund gruppe.
I 2016 satte vi spejderne bagpå navnet således at vi nu hedder Charlottenlundspejderne DDS.
Vi har fotos tilbage til 1955.
Nogle traditioner holder vi fast i, andre laver vi om og nye er opstået.
I 2015 var vi 20 spejdere, nu er vi over 180, der er derfor brug for alt den hjælp vi kan få. I må alle gerne overveje om I selv eller om der er nogle I jeres bekendtskaber, som kunne være kandidater til at være assistent eller leder i en af grenene (man behøver absolut ikke være det i ens eget barns gren). Vi ønsker ”kun” at få flere spejdere i gruppen, så længe lederne synes/føler at de kan lave kvalitetsspejd. Vi ønsker derfor først og fremmest at få flere ledere. Med flere ledere kan vi tage flere børn ind i gruppen på sigt.
Eftersom gruppen er vokset voldsomt over de seneste fem år, så er der i den kommende tid også brug for at styrke den organisatoriske del af kredsen. Dette er et arbejde, som bestyrelsen sammen med lederne, kommer til at se på i det kommende år.
Endvidere ønsker vi også at alle forældre hjælper en lille smule, således vi kan løfte i flok og ingen brænder ud.