Den Prikkede Orden
Bundet af prikker – båret af mod
Velkommen til Den Prikkede Orden hos Charlottenlundspejderne.
Den Prikkede Orden er nu en fast gren hos os – et stærkt og trygt fællesskab for piger som e 2. års junior eller er i troppen.
Her samles vi om mod, fællesskab og personlig styrke. Vi tror på, at når vi er bundet sammen – som prikkerne på mariehønen – kan vi bære hinanden og stå stærkere sammen.
Hvad er Den Prikkede Orden?
Den Prikkede Orden er et særligt pigefællesskab midt i spejderlivet.
Et frirum, hvor du får lov til at være dig selv – og opdage, hvor meget du faktisk kan.
Vi mødes hver tredje mandag i måneden og arbejder med:
- Fællesskab og sammenhold
- Selvværd og selvtillid
- Mod og personlig styrke
- Refleksion og kreativitet
Det kan være bålsamtaler, samarbejdsøvelser, kreative projekter, lege og udfordringer – altid i trygge, positive og udviklende rammer.
Stadig spejder – bare med noget ekstra
Den Prikkede Orden er et supplement til din normale spejdergren.
Du fortsætter som normalt hos juniorerne eller i troppen – og får herudover mulighed for at være en del af et ekstra fællesskab kun for piger.
Her handler det ikke kun om spejderfærdigheder, men også om personlig udvikling.
Vi styrker troen på, at du er god nok, præcis som du er – og vi dyrker det stærke fællesskab, der opstår, når piger står sammen og tør være modige sammen.
Vores mål
I Den Prikkede Orden vil vi:
- Fremme fællesskab og samhørighed
Skabe et inkluderende miljø, hvor piger føler sig trygge og som en del af noget større. - Styrke selvværd og selvtillid
Hjælpe piger med at opdage deres egne styrker og stå ved dem. - Stimulere refleksion og kreativitet
Give plads til at tænke, mærke og udtrykke sig selv. - Skabe relationer på tværs
Opbygge venskaber og stærke bånd mellem piger i forskellige aldre.
Vores formål
Den Prikkede Orden skal være et sted, hvor piger udvikler deres personlige styrker, relationer og mod i et trygt og støttende fællesskab.
Vi tror på, at ingen står alene.
Vi tror på, at mod vokser i fællesskab.
Og vi tror på, at vi – bundet af prikker – kan være båret af mod.